Nyheder fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Danske forskere finder vanskelig kræftmarkør i blodprøve

Danske forskere finder vanskelig kræftmarkør i blodprøve

Aalborg-forskere har fundet en metode til at diagnosticere kræft i bugspytkirtlen på tidligere stadie end i dag ved hjælp af en enkelt blodprøve. Opdagelsen giver håb om forbedret overlevelse af den aggressive kræftform i fremtiden.

Af Jakob Brodersen

Kræft i bugspytkirtlen er en af de kræftformer, hvor patienter må se de dårligste odds i øjnene, når diagnosen bliver stillet. Set over fem år er sandsynligheden for at overleve på sølle 5-7 procent.

Det skyldes blandt andet at kræftformen normalt først bliver opdaget på et meget sent stadie, fordi symptomer som træthed og vægttab kan være lette at overse. Tit bliver kræften først opdaget når den har bredt sig til andre organer eller når kræftknuden har vokset sig så stor at der ikke er basis for at kunne operere.

Indtil nu har det krævet omfattende undersøgelser og vævsprøver at diagnosticere kræftformen nøjagtigt, men nu giver en ny metode håb om at det kan ske lettere og hurtigere.

DNA-fragmenter i blodet

Hvis man har en kræftknude i kroppen, kan det ofte aflæses i blodet, fordi kræften i mange tilfælde skyder små DNA-fragmenter ud i blodbanen. Det er dem, forskerne nu er blevet bedre til at analysere.

”Tidligere studier har sammenlignet blodprøver fra kræftpatienter med prøver fra helt raske. Her var der en tydelig forskel, men i vores arbejde har vi kunnet forfine metoden, så vi kan skelne mellem kræft og andre sygdomme i bugspytkirtlen med en nøjagtighed på 86 procent,” fortæller Stine Dam Henriksen, der er ph.d. ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, og læge tilknyttet Klinik for Kirurgi og Kræftbehandling ved Aalborg Universitetshospital.

Sammen med en forskergruppe bestående af professor, overlæge Ole Thorlacius-Ussing, overlæge Henrik Krarup og kemiker Poul-Henning Madsen har hun gennemført et studie, der har sammenlignet blodprøver fra kræftpatienter med prøver fra patienter med bl.a. kronisk betændelse i bugspytkirtlen - en godartet sygdom, som medfører en øget risiko for at udvikle kræft i bugspytkirtlen.  Fordi symptomerne minder meget om hinanden kan det samtidig være svært at skelne de to sygdomme fra hinanden.

Håb om hurtigere behandling

Ved at analysere en almindelig blodprøve kan forskerne ved hjælp af DNA-markørerne nu både se om man har kræft i bugspytkirtlen og hvor fremskreden kræftsygdommen er.

”Det er meget vigtigt at kunne identificere kræft i bugspytkirtlen så tidligt som muligt, så vi kan komme til at fjerne en svulst inden den vokser sig for stor eller spreder sig til andre organer,” forklarer Stine Dam Henriksen.

”Hvis kræften diagnosticeres så tidligt at det er muligt at fjerne hele svulsten ved operation, stiger sandsynligheden for at patienterne er i live efter fem år  til mellem 25 og 30 procent. Det er stadigvæk ikke imponerende, men det er dog væsentligt bedre end hvis man ikke kan tilbydes operation, hvor mindre end 5 % er i live efter fem år,” siger hun.

Ikke til generel kræftscreening

Herhjemme får ca. 950 personer hvert år diagnosen kræft i bugspytkirtlen. Personerne i risikogruppen er primært patienter, der har kronisk betændelse eller andre forandringer i bugspytkirtlen, som allerede er under udredning for kræft i mavetarmsystemet og personer, som er arveligt disponerede for kræft i bugspytkirtlen. 

Det er især denne gruppe, der vil have fordel af den nye forskning.

”Det vil ikke give mening at gå ud og tilbyde alle danskere en screening for kræft i bugspytkirtlen. Vi ville komme til at sætte alt for mange mennesker i gang med et forløb, der for langt de flestes vedkommende vil være helt overflødigt,” siger Stine Dam Henriksen.

”Til gengæld er håbet at den nye metode vil gøre det meget mindre kompliceret at identificere cancer hos denne gruppe patienter – og selvfølgelig hos andre, der i forvejen er ved at blive udredt for kræft.”

Aalborgforskerne har indtil videre analyseret blodprøver fra 251 patienter ved Aalborg Universitetshospital og skal nu analysere et lignende antal prøver fra patienter ved Herlev Sygehus for at validere at metoden. 

 

FAKTA

Kræft i bugspytkirtlen rammer knap 1000 danskere hvert år, men er trods sin beskedne udbredelse den fjerde mest almindelige kræftrelaterede dødsårsag. Rygning er en væsentlig risikofaktor. Et kirurgiske indgreb for at fjerne en kræftknude i bugspytkirtlen er en meget omfattende operation.

 

Kontakt

Stine Dam Henriksen, ph.d. ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, og læge tilknyttet Klinik for Kirurgi og Kræftbehandling ved Aalborg Universitetshospital, mobil 40 71 33 50

Hiva Ahmadi, pressekontakt, Aalborg Universitet, mobil 22 20 68 69