Nyheder fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Ny biomarkør giver håb til migrænepatienter

Ny biomarkør giver håb til migrænepatienter

Forskere fra Aalborg Universitet (AAU) har påvist, at mikroRNA i vores blod kan bruges til at diagnosticere migræne. Det betyder, at vi bliver langt bedre til at forstå sygdommen, udvikle bedre behandling – og at vi potentielt kan forebygge migræne.

Ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelser fra 2015 lider næsten 650.000 danskere af migræne. En sygdom, der ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er en af de 20 mest funktionsnedsættende sygdomme, der findes. Til trods for en række fremskridt inden for området er behandlingsmulighederne dog stadig ikke optimale. Forskerne mangler nemlig en bedre forståelse for, hvilke mekanismer der giver ophav til migrænen.

Men på Aalborg Universitet (AAU) har en forskergruppe fundet en pålidelig metode til at undersøge, om en person lider af migræne eller har risiko for at udvikle sygdommen. Forskerne har opdaget, at en gruppe migrænepatienter havde en anderledes sammensætning og mængde af såkaldte mikroRNA-segmenter i blodet end den raske kontrolgruppe. Denne viden åbner op for helt nye perspektiver for behandlingen af migræne, fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Meg Duroux fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU.

- Migræne er en helt almindelig sygdom, men den kan være meget invaliderende. Alligevel har vi ikke før nu haft nogle subjektive markører at stille en diagnose ud fra. Det gør også, at vi heller ikke kender årsagen og kun kan symptombehandle sygdommen. MikroRNA giver os en helt ny metode til at diagnosticere migræne og til at forstå sygdommen på.

Illustration af Hjalte Holm Andersen og Parisa Gazerani

Kroppens budbringer

MikroRNA er et målbart stof i vores blod, som kan fungere som biomarkør. Det betyder, at vi ved at studere mikroRNA i blodet kan blive klogere på, hvordan vores helbredstilstand er, og hvordan vi sandsynligvis vil reagere på påvirkninger fra eksempelvis lægemidler.

I dag symptombehandler man migræne. Dermed behandler man altså selve hovedpinen, men ikke den underliggende årsag til, at migrænen er opstået. Men studierne i mikroRNA kan potentielt være en ’game-changer’ på det område, fortæller Meg Duroux:

- Hvis vi kan finde ud af, hvilke stykker mikroRNA, der er direkte involveret i udviklingen af sygdommen, kan vi lave målrettet behandling mod dem. Det vil give os helt nye behandlingsmetoder.

Før forskningen i mikroRNA bringer os til det stadie, hvor vi helt kan undgå at udvikle sygdommen, kan vi imidlertid høste gavn af mikroRNAets åbenlyse fordele som kroppens budbringer. Ved at analysere vores mikroRNA kan lægerne nemlig finde ud af, om forskellige behandlingsmetoder virker på den enkelte patient eller ej.

- Alle patienter reagerer ikke ens på den samme behandling. MikroRNA-signaturen kan bruges til at undersøge, hvordan den enkelte patient reagerer på en given behandling. På den måde kan læger vælge den bedst mulige behandling til den enkelte patient. Det vil vi meget gerne se ske i fremtiden, fortæller Parisa Gazerani fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU.

På udkig efter kommercielle samarbejdspartnere

I afdelingen Patent og Kommercialisering på AAU er man i gang med at finde samarbejdspartnere og midler til den videre kommercielle udvikling af forskningen. Technology transfer manager, Jane Bjerregaard Rasmussen, fortæller:

- De mikroRNA, som er identificeret som markører for migræne, er nu ved at blive undersøgt i dyr, det vil sige i et in-vivo studie på rotter. Det er første skridt mod udviklingen af diagnostiske markører for migræne og potentielt et kurativt middel specifikt mod migræne.

Forskningen i mikroRNA foregår i regi af forskningscentrene Laboratory for Cancer Biology og Center for Sensory-Motor Interaction på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU.

 

Fakta om studiet:

Forskerne undersøgte serum fra 24 migrænepatienter og alders-/kønsmatchede raske kontrolpersoner
Der blev undersøgt 327 forskellige mikroRNA-segmenter, hvoraf 8% blev udtrykt forskelligt i de to grupper, og på baggrund heraf blev de mest interessante mikroRNA-segmenter udvalgt til yderligere analyse.
Nogle af disse viste sig at være akut opreguleret under migræneanfald.
Forskningen er publiceret i det internationale tidskrift Molecular Neurobiology (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25636687)

 

Kontakt:

- Meg Duroux, lektor Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU, mobil 61 26 99 73, mail megd@hst.aau.dk

- Parisa Gazerani, lektor Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU, telefon 99 40 24 12, mail gazerani@hst.aau.dk

- Jane Bjerregaard Rasmussen, technology transfer manager, AAU, telefon 99 40 99 02, mail jab@adm.aau.dk

- Lone Bechmann, pressekontakt AAU, telefon 99 40 20 11, mail lbec@adm.aau.dk