Nyheder fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

EliteForsk-rejsestipendium til cand.scient.

EliteForsk-rejsestipendium til cand.scient.

Stipendium fra Uddannelses- og Forskningsministeriet skal komme sygeplejersker til gavn

- Sygeplejersker er en faggruppe, som er udsat for høje belastninger af bevægeapparatet i forbindelse med flytning af patienterne. Det er vigtigt at kortlægge, hvilke faktorer der potentielt kan medvirke til at reducere både smerter og ulykker forbundet med det arbejde, fortæller cand.scient og ph.d.-studerende Jonas Ørts Vinstrup fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Jonas Ørts Vinstrup har netop modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-rejsestipendium. Et stipendium på 200.000 kroner, som giver ham mulighed for at realisere et længerevarende ophold på University of California Los Angeles. Her skal han sparre med internationale eksperter på området ved Center for Occupational and Environmental Health.

- Projektet har stor betydning for sygeplejerskernes daglige arbejde. Det skal afdække potentialet ved at anvende forskellige tekniske hjælpemidler, så vi kan forebygge forflytningsulykker og rygsmerter blandt sygeplejerskerne, siger Jonas Ørts Vinstrup.

Forskningen foregår i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Musculoskeletal Disorders.

 

Kontakt:

Ph.d.-studerende Jonas Ørts Vinstrup, jov@hst.aau.dk

Foto: Uddannelses- og Forskningsministeriet