AAU logo

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Nyheder fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

PORTRÆT: Bidt af smerter

PORTRÆT: Bidt af smerter

Den 32-årige civilingeniør i sundhedsteknologi Kristian Kjær Petersen er udvalgt som en af 10 yngre AAU-forskere til at modtage støtte fra Aalborg Universitets særlige tre-årige talentplejeprogram. Et ”paradigmeskifte inden for smertemedicin” er hans drivkraft

Efter at have udviklet en maskine der kan udpege, hvilke slidgigtpatienter der udvikler smerter efter operation, sætter Kristian Kjær Petersen nu ind på at omkode centralnervesystemet hos patienter med særlig følsomhed over for smerter. Kroniske smerter plager 20 procent af verdens befolkning. Dog er det stort set den samme standardbehandling, patienter er blevet tilbudt de seneste 50 år. Ikke mindst fordi man har manglet en grundlæggende forståelse af, hvorfor smerterne opstår.

Det vil Kristian Kjær Petersen, lektor ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, råde bod på. Siden kandidatdelen har Kristian Kjær Petersen arbejdet målrettet på at forstå smertereaktionen: Hvordan reagerer centralnervesystemet hos raske personer i forhold til patienter, der har smerter? Et relativt nyt forskningsområde, hvor Aalborg Universitet er førende. Ikke bare på lands-, men på verdensplan. Kristian Kjær Petersen har særligt fokus på de smerter, der er forbundet med slidgigt.

Opgør med gammeldags smertesyn

Nogle slidgigtpatienter har gavn af medicin. Andre af fysioterapi. Mens andre igen skal gennemgå kirurgi for at blive smertefrie. Men hvem der har gavn af hvad, ved man ikke så meget om.

- Lægerne kan primært tilbyde paracetamol, ibrufen og anden gigtmedicin. Virker det ene præparat ikke, gør det andet måske. Man famler lidt i blinde. Det gælder også patienter med fibromyalgi, migræne eller andre uspecifikke diagnoser. På et tidspunkt, når alle muligheder er udtømt, er der ikke så meget mere at gøre. Det er min drivkraft at bliver klogere på, hvordan vi hurtigt kommer frem til den rigtige behandling til den rigtige patient.

- Når det kommer til slidgigt i knæet, ved vi, at der er en gruppe af patienter, der er i særlig risiko for at udvikle kroniske smerter, efter de er opereret. Og igennem forskningen kan vi nogenlunde udpege, hvem de er, siger Kristian Kjær Petersen.

I gamle dage troede man at smertesystemet var som et simpelt ledningssystem, hvor smerten blev sendt direkte fra en given skade og til hjernen.

- I dag ved vi, at der er mange relæstationer undervejs som kan op- eller nedregulere smerten. Hos en del patienter er flere af disse relæstationer på vej til hjernen gået ’i stykker’, og det betyder, at der ikke sker en naturlig smertehæmning, eller måske unødvendig opregulering. Vi har vist, at de patienter, hvor naturlig smertehæmning mangler, eller som har unødvendig opregulering af smerter, klarer sig dårligere efter operation. Spørgsmålet er så, hvad vi kan gøre for de patienter, og hvordan vi kan udvikle medicin, der vil kunne reparere og resette de ødelagte relæstationer.

Der er lavet store undersøgelser, hvor man har afprøvet specifikke præparater til disse patienter, men ifølge Kristian Kjær Petersen desværre uden den store virkning, da de er blevet testet på patienter, som ikke nødvendigvis har gavn af denne medicin.

Verdenskendt

Til at måle smerter og blive klogere på, hvordan smerter opleves af både den syge og den raske, har Kristian Kjær Petersen medvirket til udviklingen af et cuff-algometer, der har haft stor interesse internationalt. En manchet pustes op og spændes om f.eks. patientens ben for at måle patientens smertetærskel og smertesensitiviteten, altså hvordan centralnervesystemet reagerer på forskellige grader af smerte. Det resulterer i en smerteprofil, som ifølge forskningen kan forudsige, hvordan patienterne vil klare sig efter operation, eller hvordan patienter reagerer på forskellige former for medikamenter.

- Vi har efterhånden fået en god forståelse af, hvordan vi kan angribe smerter med forskellig medicin. Er det fordi, at nerverne ’skyder’ for hurtigt og udsender for mange smertesignaler, kan vi blokere det. Er det i spinalvejene, er det noget andet, der skal til. Det er ret unikt at anskue smerter på den måde frem for blot at spørge patienterne, hvor ondt det gør målt på en skala fra 0-10, siger Kristian Kjær Petersen.

En stor del af forskningen foregår uden for Nordjylland og Danmark.

- Dels er der stor konkurrence om at lave forsøg med slidgigtpatienter i Nordjylland, så vi risikerer at komme bag i køen. Dels opnår vi - ved at inddrage andre førende forskere rundt omkring i verden - at flere tager ejerskab til et relativt nyt forskningsområde. Det betyder noget, at vi er flere, der arbejder sammen. Ikke bare for forskningens kvalitet, men der er også grænser for, hvor mange artikler jeg kan nå at skrive om året, siger Kristian Kjær Petersen.

Som udvalgt til talentplejeprogrammet er man også forpligtet til at uddanne sig til forskningsleder med egen forskningsgruppe. Foreløbig har forskere fra Norge, Japan, USA, Storbritannien og Holland meldt sig, og flere står på spring til at være med.

- Når vi publicerer i tidsskriftet Pain eller laver kliniske updates for dem, bliver jeg ofte kontaktet. Og omvendt er jeg ret aggressiv og tager kontakt til folk, hvis jeg fornemmer, at nogen har noget at bidrage med til vores forskning.

Forsker ved et tilfælde

Umiddelbart lå det ikke lige for, at Kristian Kjær Petersen skulle forske.

- Jeg kom ud af gymnasiet med dumpekarakterer, var portør i Aarhus og forsøgte mig så - efter lidt pres - med ingeniørstudiet på AAU. Og blev bidt af det. Jeg troede dog, jeg skulle ud og bygge maskiner.

Men da Kristian Kjær Petersen mødte professor og nu formand for den internationale smerteorganisation (IASP), Lars Arendt-Nielsen, blev det smerteforskningen, han engagerede sig i.

- Jeg er tit blevet spurgt, hvorfor jeg ikke lader mig ansætte i en privat virksomhed, hvor jeg vil kunne få det dobbelte i løn. Men jeg synes, det er fedt at være her på centeret, som er førende på verdensplan - og også et af de største - og hvor jeg kan få lov til at præge fremtidens smertebehandlinger.

 

Fakta:

Aalborg Universitets talentstøtte kan anvendes til at ansætte ph.d.-studerende, postdoc eller andet akademisk personale, indkøbe udstyr, betale laboratoriedrift, deltage i konferencer og symposier eller tage ophold ved universiteter i udlandet. I talentplejeprogrammet modtager forskertalenterne også individuel rådgivning i forhold til dels karrieremuligheder, dels hvordan man skaffer forskningsmidler. Deltagerne får derudover en faglig mentor og er forpligtet til at gennemføre en forskerlederuddannelse under forløbet.

 

Kontakt:

  • Lektor Kristian Kjær Petersen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU, mobil 31 69 75 10, kkp@hst.aau.dk