Af Torben Haugaard Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: Lars Horn

Han vidste, at det måtte komme.

Man læser ikke Søren Kierkegaard og spiser chokoladefrøer samtidigt uden at få kommentarer.

Det varede heller ikke længe, før en høflig dame i kupeen spurgte Lars Hvilsted Rasmussen, om frøerne var til hans børn. For de to ting passede da ikke sammen. Men som episoden i toget viser, er Lars en mand med mange facetter.

Bag sig har han en lang karriere som overlæge og klinisk professor. Hans hjerte banker dog lige så meget for litteratur, filosofi og historie.

”Godt nok er jeg læge, men jeg er også humanist. Havde jeg ikke studeret medicin, havde jeg nok læst nordisk litteratur. Alle burde gå i bogklubber og diskutere litteratur over frokostbordet - især ledere,” siger Lars Hvilsted Rasmussen.

For ham er menneskekundskab en vigtig egenskab ved en leder, som han får ved at læse litteratur.

Og han fik brug for sine menneskekundskaber, da han som SUND-dekan bevægede sig ind på den sundhedspolitiske kampplads.

Fører krigsdagbog

Gennem alle årene som dekan har Lars noteret væsentlige arbejdsmæssige ting ned i en notesbog – eller krigsdagbogen, som han kalder den.

Inspirationen til krigsdagbogen kommer fra Winston Churchill, som skrev dagbog under Anden Verdenskrig, mens bomberne regnede ned over London.

”En krigsdagbog er noget, man fører i en presset situation. Jeg synes, at det var lidt en hård opgave, jeg skulle i gang med – at bygge et helt nyt fakultet og en ny lægeuddannelse op - så jeg besluttede mig for at lave mine egne krigsnotater om, hvad jeg har foretaget mig og lært,” siger Lars Hvilsted Rasmussen.

Skriveriet foregår altid med fyldepen, fordi det langsomme tempo skaber en ro, der giver plads til refleksion.

I sin fritid holder han også af at skrive, primært fysiske, personlige breve til venner og familie. Han har et ønske om at skrue op for korrespondancerne, når han er færdig som dekan – og for litteraturlæsningen.

Litteratur kan noget

Som dekan har Lars dagligt siddet i møde fra morgen til aften. Og når han fik fri, har han forberedt sig til morgendagens møder. Det har ikke levnet meget tid til fritidsaktiviteter.

Alligevel har han holdt fast i sin passion for at læse. Søren Kierkegaard. Marcel Proust. H.C. Andersen. Thomas Mann og Karl Ove Knausgård venter på hylden.

Litteratur har lært ham meget om verden, som ligger ud over det rent universitets- og lægefaglige. For eksempel har litteraturen været en stor hjælp, når han har skullet træffe strategiske ledelsesbeslutninger.  

”Der findes ikke nogen, som er skarpere til at analysere samfundet, end forfatterne. Litteratur skaber en større forståelse for, hvordan vi mennesker interagerer med hinanden. Det giver mig utrolig meget at læse - både på arbejdet og privat,” siger Lars Hvilsted Rasmussen.

Behovet for at forstå verden får han også opfyldt ved at læse intet mindre end fem aviser dagligt - Kristeligt Dagblad, Politiken, Nordjyske, Berlingske og Weekendavisen.

Og når han går af som SUND-dekan efter ti år på posten, glæder han sig til at få mere tid til at pleje intellektet.

Har det fint med at stoppe

Det lå ikke umiddelbart i kortene, at Lars skulle gå akademikervejen. Han er den første student i sin familie, og han er meget taknemmelig over, at samfundet helt uventet har givet ham de uddannelsesmuligheder, han har haft.

Fagligt vil han gerne være i centrum. Men personligt er han en ydmyg person, som ikke bryder sig så meget om at være i fokus. Alligevel tør han godt sige, at han har haft en stjernekarriere.

Han kommer dog ikke til at savne forskningen og det universitetspolitiske arbejde, for han har stået sin prøve.

”Jeg plejer at driller rektor med, at jeg har været med til at skabe et lille fakultet med stor effekt. Ligesom en gartner, der har fået noget til at gro – i mit tilfælde stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer. Jeg synes, at jeg kan aflevere et velrenommeret fakultet i god form. Det har jeg det godt med,” siger Lars Hvilsted Rasmussen.

Når han stopper, vil han blandt andet spille skak og golf og rejse rundt i Europa – men også dyrke mere motion.

Der skal energi til, for han slipper ikke AAU helt.

Fortsætter som rådgiver for rektor

Lars’ kontrakt udløb egentlig for halvandet år siden, men da rektor bad ham om at fortsætte, takkede han ja.

Så han beholder arbejdshandskerne på og skal rådgive rektor i sundhedspolitiske spørgsmål indtil marts 2026.

”Det bliver en meget fin udfasning – fra fuld kraft frem til noget mindre arbejdskrævende, men stadig rigtig spændende,” siger Lars Hvilsted Rasmussen.

Mange har spurgt Lars, hvordan det kommer til at påvirke hans identitet, når han ikke længere er dekan på universitetet.

Grundlæggende bliver det ikke den helt store forandring, mener han. For der er én ting, som altid vil være det samme.

”Jeg er læge, og det vil jeg altid være. Præsenterer jeg mig som dekan, tror nogen, at jeg er sådan en, der sørger for, at folk ikke piller ved malerierne på et museum. Siger jeg, at jeg er læge, kan de bedre forholde sig til det – og spørger måske, om de har for højt blodtryk eller fejler et eller andet,” siger Lars Hvilsted Rasmussen.