Spring til indhold
ForsideOm SUND

Vores visioner

I 2030 vil vi være førende i digital health og kendt for læger og ingeniører, der finder løsninger sammen. Få en forklaring på denne vision i videoen nedenfor - og hør dekan Lars Hvilsted Rasmussen præsentere tankerne i en video til alle ansatte på SUND.

Om vores vision

I 2030 er vi førende i digital health og kendt for læger og ingeniører, der finder løsninger sammen. Vi er også meget andet, men vores stærke fokus på digitaliseringens muligheder og samarbejdet mellem faggrupper er vores unikke særkender.

Hvorfor netop denne vision?

Vores analyse af de fremtidige sundhedsbehov giver stærke signaler om, at fremtidens løsninger på en lang
række sundhedsproblemer findes blandt digitaliseringens mange muligheder.

Vi vil se flere patienter, der behandles i deres eget hjem, fordi der er digitale muligheder for at interagere på tværs af tid og sted. Vi vil se ingeniører på operationsstuerne, fordi kunstig intelligens og teknologi hjælper lægerne med at diagnosticere og behandle og effektiviserer sundhedsvæsenet.

Inden for sundhedsvidenskaben i bred forstand vil vi opleve, at der i de store mængder af sundhedsdata gemmer sig guldgruber af viden, som vi i langt højere grad bliver dygtige til at høste sundhedsmæssige fordele af.

Tendenserne peger også i retning af, at vi er nødt til at løse fremtidens problemer sammen. Meget i tiden
kalder på samarbejde, mere viden om hinandens fagligheder og en evne til at indgå i større sammenhænge.

Vi er et excellent ingeniør-universitet, og vi har en lægeuddannelse, der er anerkendt og eftertragtet. Vi forstår samarbejdets kunst og vigtigheden af at bidrage med viden til verden, og inden for få år har vi helt nye optimale fysiske rammer i sambygningen med universitetshospitalet.

Vi har alle forudsætninger for at være dem, der formår at få det optimale ud af samarbejdet mellem læger med forståelse for digitalisering og teknologi og ingeniører med sundhedsforståelse.

Hvordan er visionen blevet til?

Visionen er blevet til gennem en grundig proces med input fra medarbejdere og ledere, nære samarbejdspartnere og eksperter fra ind- og udland. Vi har ladet os inspirere af fremtidsforskere og designtænkere, og vi har kombineret vores unikke kompetencer og uudnyttede potentialer med fremtidens behov for sundhedsløsninger.

Vil du vide mere om SUND VISION 2030 og processen bag, så kontakt

Strategisk rådgiver Lone Bechmann
Mail: lbec@adm.aau.dk
Tlf.: 99 40 20 11