Spring til indhold
Forside

Sundheds­videnskabelige uddannelser

På AAU's sundhedsvidenskabelige uddannelser kan du bl.a. kombinere sundhedsvidenskab med teknologi, medicin, sundhedsøkonomi, bevægelsesmønstre og idrætspolitik – og lysten til at udforske.

Du kan vælge mellem fire sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet – målet er det samme: At gøre en mærkbar forskel for mennesker. Dét kan vi gøre sammen ved at kombinere videnskabelig indsigt i den menneskelige biologi med teknologiens og medicinens mange muligheder.

Sundhedsteknologi kombinerer din passion for teknologi, matematik og it med sundhedsvidenskab, elektrofysiologi og klinisk praksis. Som civilingeniør i sundhedsteknologi kan du være med til at udvikle teknologier, beregningsmodeller og metoder til fx at forbedre diagnosticering og behandling af patienter.

Medicin med Industriel Specialisering – MedIS kombinerer lægevidenskab, farmakologi, naturvidenskab, databehandling og sundhedsøkonomi og er for dig, der gerne vil forske i nye og bedre muligheder for behandling – og udvikle, afprøve og markedsføre ny medicin.

Idrætsuddannelsen giver dig dyb indsigt i idrættens rolle i samfundet og bevægelse, sundhed og præstation er i fokus. Du bliver, med afsæt i fx sundhedspsykologi, talentudvikling, idrætssociologi og idrætspolitik, skarp til at facilitere sundhedsfremmende indsatser og motivere til fysisk aktivitet.

Medicinuddannelsen fokuserer på fysiologi, anatomi, klinisk psykologi, cellebiologi og sygdomme – og deres årsager og behandling. Udover at diagnosticere og behandle patienter bliver du skarp til at kommunikere effektivt med patienter.

Læs mere om de sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser:

    ”Det vi har bygget op med resten af vores gruppe, er mere end en studiegruppe. Det er et venskab. Dét gør, at vi sagtens kan være vildt uenige og måske lidt sure på hinanden, men vi kender hinanden så godt, at det hurtigt er glemt dagen efter, når vi skal igang med arbejdet igen.”

    Rasmus Toftholm Jakobsen, idrætsstuderende

    "Jeg synes, det der især har gavnet mig rigtig meget, det er det projektrelaterede arbejde. Det bruger jeg faktisk hver dag i min kliniske forskning på Novo Nordisk."

    Camilla Sand Nielsen, Clinical Operations Lead, Novo Nordisk & tidligere studerende på Medicin med Industriel Specialisering

    ”Vores samarbejde med AaB gav et godt indblik i, hvad vi kan med idrætsuddannelsen – og spændende at få koblet arbejdsrelaterede vinkler fra en organisation til vores projekt.”

    Rasmus Toftholm Jakobsen, idrætsstuderende

    "Vi har et rigtig godt samarbejde med vores vejleder, Mathias, og han forsker netop i præstationsfremmende træning, som vi synes er interessant. Vi bruger tit et sportslaboratorium til vores forsøg. Vi har faktisk adgang til rigtig meget i vores undervisningsmiljø, og oplever på den måde forskningsmiljøet helt tæt på."

    Jonas Green Jensen, idrætsstuderende

    Gå på opdagelse i sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser