Spring til indhold.
Forside

Nyhed

Klinisk Kvalitet 2023 – Kvalitetsudvikling, der virker i hverdagen

Lagt online: 24.07.2023

Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning vil gerne invitere til Klinisk Kvalitet 2023, som afholdes d. 30.-31. oktober 2023 i Aalborg Kongres & kultur Center.

Konferencen arrangeres af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, startende under daværende DACS.

Vi har lyttet til tilbagemeldingerne på sidste års konference og byder jer velkommen til en konference med fokus på det, der virker. Ambitionen er, at alle deltagere kan tage noget med hjem, som kan bruges i eget arbejde med datastøttet kvalitetsudvikling.

De kliniske kvalitetsdatabaser skal bidrage til, at den kliniske kvalitet synliggøres og udvikles, så patienter får behandling af høj og ensartet kvalitet i hele landet. Men hvordan omsætter vi egentlig den frembragte viden til forbedring? Hvad har de gjort de steder, som er lykkes med at udligne uønsket variation? Og hvilke tiltag kan understøtte et lærende sundhedsvæsen, hvor klinikere på tværs af landet inspirerer hinanden til udvikling af praksis?

Klinisk Kvalitet 2023 fokuserer på, hvordan alle – sundhedsprofessionelle, forskere, ledere, kvalitetskonsulenter, it-specialister, patienter – konkret skaber forbedringer gennem brug af sundhedsdata.

Læs programmet og tilmeld dig konferencen inden det er for sent.

Link til kvalitetskonferencens hjemmeside

Call for abstracts er åben og har deadline d. 31. august.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål kan du kontakte Event- og udviklingskonsulent Nanna Vestergaard på navest@rkkp.dk