Publiceret af: Lone Bechmann, SUND Dekansekretariat

Amyotrofisk lateral sklerose – i daglig tale ALS – rammer hvert år mellem 50 og 100 danskere. Sygdommen angriber nerveceller i hjernen og rygmarven og fører til gradvis mere lammelse. Der findes ikke nogen kur mod sygdommen, hvis årsag stadig er ukendt. Den eneste medicin, der findes, kan udsætte symptomerne, men kun i en begrænset periode. Det betyder, at mennesker, der bliver ramt af ALS, kan se frem til at tilbringe resten af livet med et stort og stigende behov for assistance.

Forskere fra Center for Rehabiliteringsrobotik forsøger at gøre livet lettere for den hårdt ramte gruppe. Sammen med professor og neurolog Jakob Blicher og neurolog Izabella Obál fra Aalborg Universitetshospital, er professor Lotte Andreasen Struijk og hendes kolleger i gang med at udvikle robotløsninger, der kan lette hverdagen for personer med ALS.

Giv hånd med robotten

Sammen med Muskelsvindfonden har forskere og læger blandt andet udviklet avanceret styring af en robotarm, der er monteret på en kørestol. Armen kan styres med tungen eller ved hjælp af hjernesignaler - eller ved en kombination af disse metoder. Den giver mulighed for, at man kan gribe om og flytte ting, uden at skulle have hjælp til det fra andre.

- Det er små ting, men de betyder ekstremt meget. En af de brugere, der testede robotarmen, brugte den som det første til at give hånd til alle forskerne, fortæller Lotte Andreasen Struijk.

- Det er ikke nødvendigvis noget, vi tænker over til hverdag, men det at kunne give hånd og hilse på andre mennesker næsten som før, betyder meget for vores livskvalitet, siger overlæge og klinisk professor Jakob Blicher.

En anden mulighed er en exoskelet-arm – en robotarm, man spænder uden på sin egen arm, og som på den måde kan give en vis grad af førlighed tilbage. Den styres også med enten tunge eller hjernesignaler.

Øget livskvalitet

ALS rammer bredt og uforudsigeligt, men fælles er, at sygdommen gør den ramte helt afhængig af hjælp fra andre. Udover de voldsomme følger for patienten selv, er det ofte også opslidende for de nærmeste pårørende og dyrt for samfundet, og personalemangel betyder desuden, at man må åbne sit hjem for en lang række nye mennesker døgnet rundt hver dag.

- Familier med en ALS-ramt vil helst passe sig selv så længe som muligt, men det er meget hårdt. Her kan robotteknologien på sigt hjælpe og i en vis udstrækning nedbringe antallet af hjælpere, der skal ind i hjemmet, forklarer Jakob Blicher.

- Det giver en øget livskvalitet og er samtidig en mulighed for at bruge færre varme hænder på et sted, hvor det faktisk giver mening for de mennesker, det handler om, uddyber Lotte Andreasen Struijk.

Robotstyring giver sygdomsviden

Lægerne ved ikke, hvad der udløser sygdommen ALS. Det er den væsentligste årsag til, at den ikke kan behandles. Men måske kan arbejdet med at udvikle robotassistance være med til at knække koden. Fordi styringen af robotarme og exoskelet bl.a. sker ved at aflæse patientens hjernesignaler, giver udviklingsarbejdet forskerne et indblik i, hvordan hjernen hos ALS-ramte opfører sig i forhold til raske forsøgspersoner.

- Det er et meget interessant aspekt af forskningen. Jeg vil gerne være med til at udvikle hjælpemidlerne, men jeg vil allerhelst kunne finde en kur mod ALS. Alt, hvad vi kan bruge til at forstå sygdommen bedre, er vigtigt, når vi skal finde frem til sygdommens årsag for på et tidspunkt at kunne behandle den, siger Jakob Blicher.

Kontakt:

- Professor Lotte Andreasen Struijk 
- Klinisk professor Jakob Blicher

Billedtekst: Neurolog Jakob Blicher og robotforsker Lotte Andreasen Struijk samarbejder i Center for Rehabiliteringsrobotik ved Aalborg Universitet om robotløsninger til ALS-ramte. Ph.d.-studerende Rasmus Leck Kæseler demonstrerer exoskelet-armen. Foto: Jakob Brodersen