Nyhed
Stærk økonomisk vækst øger behovet for sundhedsfaglige kandidater
Lagt online: 18.03.2025

Nyhed
Stærk økonomisk vækst øger behovet for sundhedsfaglige kandidater
Lagt online: 18.03.2025

Stærk økonomisk vækst øger behovet for sundhedsfaglige kandidater
Nyhed
Lagt online: 18.03.2025
Nyhed
Lagt online: 18.03.2025
Af Torben Haugaard Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Per Bille
Dansk økonomi buldrer derudad. Det skyldes især medicinalindustrien, der står for 55 procent af den samlede vækst. Sådan lød det for nylig i et indslag i TV Avisen.
Det er godt nyt for Aalborg Universitet. For den stærke vækst betyder, at behovet for sundhedsvidenskabelige kandidater vil stige fremadrettet.
”Der bliver et markant større behov for vores dimittender. Jeg er overbevist om, at interessen og behovet vil vokse i de kommende år, så længe medicinalindustrien står for en stor del af vores BNP,” sagde Jeppe Emmersen, som er prodekan for uddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, i indslaget.
Blandt de mest populære sundhedsvidenskabelige uddannelser på AAU er bacheloruddannelsen Medicin med industriel specialisering.
Uddannelsen lærer de studerende at forske i nye og bedre muligheder for behandling og udvikle, afprøve og markedsføre ny medicin.
Den har i flere år været blandt de ti mest søgte uddannelser på AAU. Men AAU må hvert år afviser ansøgere, fordi uddannelsen maksimalt kan optage 100 studerende.
Jeppe Emmersen håber dog, at den stærke vækst i medicinalindustrien åbner for, at uddannelsen på sigt kan øge optaget af studerende - og at uddannelsessamarbejdet mellem universiteter og medicinalindustrien generelt bliver styrket.
”Studerende fra AAU er dygtige til at samarbejde og har lært at anvende deres viden til at arbejde med konkrete løsninger. For at vi fortsat kan levere kandidater til industrien, bliver det afgørende, at vi kan samarbejde om erhvervskandidater,” siger Jeppe Emmersen.