Nyhed
SUND-prodekan fortsætter - vil sætte fart på digitaliseringen af sundhedsvæsenet
Lagt online: 22.11.2024

Nyhed
SUND-prodekan fortsætter - vil sætte fart på digitaliseringen af sundhedsvæsenet
Lagt online: 22.11.2024

SUND-prodekan fortsætter - vil sætte fart på digitaliseringen af sundhedsvæsenet
Nyhed
Lagt online: 22.11.2024
Nyhed
Lagt online: 22.11.2024
Af Torben Haugaard Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: Lars Horn
Mere digitalisering og større brug af data. Og en ny organisering af de digitale sundhedsløsninger. Det skal være med til at fremtidssikre Danmarks sundhedsvæsen, lød det fra sundhedsstrukturkommissionen i juni.
Fælles digitale løsninger på tværs af sundhedsvæsenet skal forandre arbejdsgange, organisering, samarbejdsformer og måden, sundhedsydelser leveres på - alt sammen til gavn for borgerne. Og her skal AAU spille en central rolle sammen med Region Nordjylland.
Sådan lyder det fra professor Ole Kæseler Andersen, der har fået forlænget sin stilling som prodekan for forskning og innovation på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
”Vi har en vision om at være førende inden for digital health, og med vores enorme erfaring med telemedicinske løsninger, AI-værktøjer og udvikling af digitale sundhedsteknologiske løsninger har vi gode forudsætninger for at bidrage til fremtidssikringen af sundhedsvæsenet. Det vil jeg arbejde for,” siger Ole Kæseler Andersen.
Den digitale omstilling af sundhedsvæsenet kræver ingeniørfaglig viden, og på det punkt har Aalborg Universitet ifølge Ole Kæseler Andersen mulighed for at gå forrest.
”Vores ingeniører har dyb indsigt i det sundhedsfaglige domæne, og de arbejder tæt sammen med vores læger og cand.scient.er om at finde løsninger, der gør en forskel for patienterne. Det gør, at vi kan levere et unikt forskningsbaseret bidrag til den digitale omstilling,” siger Ole Kæseler Andersen.
Dekan Lars Hvilsted Rasmussen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fremhæver også samarbejdet mellem læger og ingeniører som et væsentligt bidrag til at imødegå udfordringerne i fremtidens sundhedsvæsen.
”SUND's VISION 2030 fokuserer på, at løsninger skal findes i krydsfeltet mellem læger og ingeniører. Prodekan for forskning og innovation Ole Kæseler Andersen har været og er en drivende kraft i at realisere og implementere denne vision. Jeg ser derfor frem til en ny periode med et stærkt og konstruktivt samarbejde med Ole.
Ole Kæseler Andersen vil også arbejde for, at SUND’s forskning inden for digitale sundhedsløsninger kommer til at spille en central rolle på EU-plan. EU er særlig interessant på grund af sin aldrende befolkning.
”Flere og flere EU-borgere får brug for behandling i deres eget hjem, og i den sammenhæng kan vi hjælpe med vores forskning inden for telemedicinske løsninger,” siger Ole Kæseler Andersen.
Han fremhæver også forskningen i brugen af sundhedsdata som relevant for EU. Derfor er forskerne på SUND på det seneste begyndt at interessere sig særligt for EU-indsatsen European Health Data Space, som skal muliggøre adgang til større datamængder.
Ole Kæseler Andersen står i spidsen for udviklingen af en AAU IT-platform for forskning i sensitive data, eksempelvis sundhedsdata, hvilket vil udgøre et fundament for universitetets forskning i AI-baserede løsninger til gavn for patienterne.
”Vores langvarige fokus på sundhedsregistre og sundhedsdata afspejler en langt større grad af digitalisering i Danmark end i det øvrige EU. Det er klart et område, hvor vi kan spille en rolle i Europa fremadrettet, og det er vores oplevelse, at der bliver lyttet til vores faglige viden og input,” siger Ole Kæseler Andersen.
Fakta